Kontingent
Værd at vide om kontingent og evt. nedsættelse eller fritagelse i Helsingør Lærerforening.
Årligt kontingent
Dit årlige kontingent som medlem af Helsingør Lærerforening beregnes som 0,984% af grundlønnen (trin 31). Det svarer i 2024 til 322 kr./md., hertil kommer det centrale kontingent på 235 kr./md.
Vær opmærksom på, at vi opkræver kvartalsvis, hvilket pt. svarer til 1.701 kr./kvartalet for både det centrale og lokale kontingent.
Ved generalforsamlingen, marts 2024 blev det besluttet, at kontingentet ændres fra et fast kontingent til et variabelt kontingent, så det følger den generelle lønudvikling.
Hvad sker der, hvis du ikke betaler dit kontingent
Hvis du ikke betaler dit kontingent, så får du påmindelse om manglende betaling. Betaler du stadig ikke kontingentet, bliver du slettet som medlem med tre måneders restance.
Du kan blive medlem igen, når du har betalt din restance eller aftalt en afdragsordning med Danmarks Lærerforening.
Læs mere om betingelserne for kontingent i Danmarks Lærerforening
Nedsat kontingent?
Husk at meddele os, hvis der sker ændringer i dit arbejdsliv, som har betydning for dit medlemskab og kontingent.