Kongres 2025

Citatet af C V Jørgensen var starten på formand Gordon Ørskov Madsens mundtlige beretning på dette års kongres. Du kan læse hele beretningen ved at klikke på linket nedenfor.

Her kan du læse nogle uddrag fra talen

En alvorlig tid

Vi står i en alvorlig tid. Hvor balancer rykker sig, og hvor vores arbejde bliver sværere – men 
også endnu mere vigtigt. Når krig og kriser rykker tættere på – så har det betydning for vores muligheder. Når politikerne sætter 10 milliarder – ekstra – af til forsvaret på finansloven, mens folkeskolen får 10 millioner i form af en model for fysisk indgriben, ja så siger det lidt om, hvad det er for en kamp, vi står overfor. 
Men det er samtidig en kamp, der føles mere vigtig end nogensinde. For alt det, der er på spil 
lige nu, det er kernen i vores arbejde. Demokratiet, det begynder i skolen. Vores velfærdssamfund – det Danmark, vi kender og elsker – er formet af fagbevægelsen. Og af vores egen forening.

Vi er samlet her i Nyborg for at tage kampen op. Vi skal vise, at svaret på krig og kriser ikke alene handler om krudt og kugler. At svaret, når vores demokrati er truet – det er mere demokrati. Mere fællesskab. Mere uddannelse. Stærkere velfærd.

Ingen politikere i klasseværelset

Jeg ryster på hovedet, hver gang jeg ser politiske udspil udformet som færdige koncepter, der 
undergraver lærernes professionelle dømmekraft. 

Før sommerferien hørte jeg nogle partier gøre netop det. De ville have mere Grundtvig. Mere Tove Ditlevsen. Færre verdensmål. Og mindre klima. Selvom der er mange grunde til at beskæftige sig med planetens fremtid. Ikke mindst elevernes store bekymring over en verden, der brænder. 

Den slags har skolen ikke brug for mere af. Et nyt pensum. En ny kanon. En ny pibe, vi skal danse efter. Og så kan særstandpunkterne ellers skiftes ud cirka hvert fjerde år.
Vi har brug for et professionelt råderum, der kan fyldes ud af kompetente, veluddannede lærere. 
Vi skal ikke have politikerne med ind i klasseværelset!

Uddannede lærere

I Danmarks Lærerforening skal vi blive ved med at insistere på, at det altid er en uddannet 
lærer. Og IKKE en 4.g’er, der står i klasseværelset! Jeg oplever stor politisk forståelse for, at situationen er uholdbar. Jeg har haft nogle gode snakke med ministeren om det. Og tak for det!

Men vi skal snart se handling, og vi kan ikke gøre det alene. Så hermed en kraftig opfordring 
navnlig til KL og til Regeringen. Lad os komme i gang med at finde løsningerne i fællesskab. Vi 
skal snarest have søsat en national handleplan – nogle sammenhængende initiativer, der kan 
løse manglen på lærere i folkeskolen! Det er en meget, meget vigtig kamp, vi fortsat skal kæmpe.

Mister erfarne lærere

Tabet af erfarne lærere gør ondt at se! Både fordi de erfarne lærere er dem, der løfter eleverne allermest på fagligheden og trivslen. Men også fordi de er med til at uddanne de næste generationer af lærere. 
Hver gang vi mister en erfaren lærer, er det derfor ikke alene et tab for eleverne og kollegerne –
og for læreren selv. Det er også et tab for lærerprofessionen, for folkeskolen og for samfundet som hele. For hele den fødekæde af fagprofessionelle, der former fremtidens medborgere.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at lærerne får det overskud. Og jeg vil gerne opfordre til, at skolens øvrige parter meget snart begynder at interessere sig for det overskud, alt for mange lærere mangler i hverdagen! 

Det handler om arbejdsmiljø. Det bliver et helt centralt tema for os i de kommende forhandlinger ved OK26 – og i foreningens arbejde i øvrigt. Ligesom det er en væsentlig grund til, at der skal ske ændringer af A20, så vi kan stå inde for kvaliteten i folkeskolen. Vi er nødt til at finde nogle løsninger, der giver et godt arbejdsmiljø. Så medlemmerne får overskud i dagligdagen. Så de kan lykkes med deres opgaver. Så de vil blive i arbejdet.

Arbejdsudbud og arbejdsmiljø

Vi skal have fokus på arbejdsudbud og hvordan vi skaber mere arbejdskraft. Måske også 
hvordan vi prioriterer den arbejdskraft, vi har. Men midlet – det forstår jeg ikke. Pensionsalderen stikker af. Men hvordan sørger vi for at folk kan holde til at arbejde så længe? 

• Retten til tidlig tilbagetrækning ønskes fjernet af arbejdsgivere og dele af det politiske spektrum.
• Halvering af dagpengeperioden. 
  Nogle vil skære på antallet af offentligt ansatte – uden at skele til, om det går ud over kvaliteten og sammenhængskraften i samfundet.

De hiver alle de gamle mærkesager frem. Kalder dem ansvarlige. Rationelle. Nødvendige. Men de tager grueligt fejl. Så i stedet for at forringe velfærden. I stedet for at give milliardstore skattelettelser. I stedet for at skære på lønmodtagernes rettigheder. Så skulle vi langt hellere gøre det muligt at gå på arbejde – uden at blive syg af det! Pensionsalderen – den er skudt i vejret. Efterlønnen – afskaffet. Men arbejdsmiljøet – det ligger begravet et sted på Slotsholmen.

Så kære politikere. Kære arbejdsgivere. Lad os nu sammen finde andre og mere farbare veje til et større arbejdsudbud. En af de veje hedder et bedre arbejdsmiljø – der igen skaber større arbejdsglæde og bedre opgaveløsning. Det er fundamentet for at man bliver i jobbet - og det er helt nødvendigt.

Betydningen af investering i uddannelse

Nu tænker I måske: Madsen, hvorfor går du nu så meget op i private virksomheders konkurrenceevne? 
Det gør jeg, fordi jeg er træt af, at en stærk offentlig sektor bliver mere og mere udskældt for at være en udgift for det danske samfund. Som noget negativt, der svækker vores økonomi. Vi har vist gennem mange år, at vi godt kan have et højt niveau for velfærd og et højt skatteniveau OG en høj produktivitet og konkurrenceevne! Vores succes i Danmark bygger ikke på velfærdsforringelser og dårligt arbejdsmiljø. Den bygger på social retfærdighed. Lighed. Tryghed. Tillid. Fællesskab. Det gør os mere lykkelige. Mere produktive. Mere konkurrencedygtige. Og dermed også mere velstående. 

Og det budskab er måske nok blevet sværere at trænge igennem med i den nye forsvarspolitiske situation. Hvor vi kan se frem til snart at bruge 150 milliarder årligt på forsvaret – mod 22 mia. i 2015.Samtidig kan vi konstatere, at regeringen prioriterer afgiftslettelser på  kaffe, slik og chokolade frem for at hjælpe de lavindkomstfamilier, der virkelig er ramt af for eksempel store prisstigninger på de sunde fødevarer. Og at Folkeskolens udfordringer tilsyneladende ikke er vigtige nok til finansloven. Det er ret nedslående. For investeringer i at skabe et bedre undervisnings- og arbejdsmiljø står ikke i modsætning til ønsket om at styrke vores forsvar. Tværtimod. De investeringer er en forudsætning for alt det, vi prøver at beskytte. De er det kit, der holder os sammen som fællesskab.

Fremtidens Danmarks Lærerforening

Med de mange nye, komplekse opgaver, vi skal løse – har vi så indrettet os på den rigtige måde 
i Danmarks Lærerforening? Både som kredse og som hovedforening? Med den udfordrede økonomi, vi står over for – hvordan får vi så mest mulig fagforening for pengene? Med de forskellige forudsætninger kredsene har på tværs af landet – hvordan kan vi så sikre, at vi fortsat kan understøtte hinanden? 

Kort sagt: Hvordan skal fremtidens Danmarks Lærerforening se ud? Jeg har ikke alle svarene. Hovedstyrelsen har ikke alle svarene. Der ligger ikke nogen forkromet plan i nogen skuffe. Jeg hører heller ikke nogen kredse have alle løsningerne. Men til sammen har vi måske nogle af svarene. Og målet er at finde de fælles løsninger, som gør hele foreningen stærkere. 

Håb, fællesskab og stolthed

Men jeg vil gerne slutte af med at sige, at midt i det hele er der masser af håb. Midt i det hele er 
der også fællesskab. Og håb og fællesskab – det er præcis det, jeg ser, når jeg står her og kigger på jer. Jer, der dagligt kæmper for fremskridt i medlemmernes arbejdsliv på skoler og arbejdspladser.
Håb, fællesskab og stolthed – det er også det, jeg ser ude på skolerne. Når jeg ser det store 
engagement, vores medlemmer lægger i arbejdet. Den store og vigtige opgave de løfter. Og 
hvor helt utroligt meget de faktisk lykkes med! Og den kolossale kraft – håbets kraft og fællesskabets kraft. Den skal vi bruge i tider som disse. Hvor vi står ved en vanskelig front og skal huske os selv på, 
hvad det er, vi kæmper for. Stærke uddannelser. Stærke professioner. Et stærkt velfærdssamfund.