Naturtur tur/retur

Arrangement
04. september 2025
Helsingør Lærerforening inviterer på skov-/svampetur ved naturskønne Nyruphus, lørdag, d. 13/9, kl. 9-13. Tilmelding senest d. 10/9 på 035@dlf.org.
Vi bevæger os ud i naturen og går på opdagelse i en af vores lokale skove. Vi følger den gamle Kongevej, der var forbeholdt kongen, driver ind i skoven og hvem ved - måske er der noget, der er værd at sanke.
Tag gerne en kurv og en lille kniv/svampekniv med … og tøj til vejret.
Efter vores vandretur i skoven trækker vi mod shelteret ved Nyruphus og koger frokost over bålet.
Mødested: P-pladsen ved Nyruphus