Barsel og børn
Det er en god ide, i god tid forholde sig til, hvordan man som kommende forælder vil holde sin barselsorlov. For ikke nok med du har en række rettigheder, så har du også en række pligter, der skal opfyldes, for at du kan afholde barsel.
Få hjælp af kredsen
Kontakt kredsen, for at få hjælp til at planlægge din orlov, få gode råd eller hjælp til kontingentnedsættelse.
Hvornår skal jeg give min leder besked?
Som kommende mor skal du senest tre måneder før forventet fødsel give din leder besked om, at du er gravid, og hvornår din barselsorlov begynder.
Som kommende far eller medmor (hvis begge forældre er kvinder) skal du give din leder besked om, hvornår du holder orlov senest fire uger før forventet fødsel.
I skal give jeres leder(e) besked om, hvordan I holder forældreorloven senest 6 uger efter fødslen, og du skal som mor også give besked om, hvornår du kommer tilbage på arbejde.
På linket "Barselsorlov - løn og vilkår" nedenfor, kan du under fanen "Løn under orlov" se en oversigt over din ret til løn under barsel som offentligt ansat.
Nyttige links, hvis du skal på barsel
Omsorgsdage og barns sygdom
Her kan du læse om dine rettigheder til omsorgsdage og barnets 1., 2. og 3. sygedag samt hjemsendelsesdagen